Orientering

Omtaler, Beretninger og Referater

Om afdelingen

Afdelingen henvender sig til medlemmer af Jernbanefritid, som interesserer sig for orienteringssporten. Orienteringsløb er løb efter kort med kompas som hjælpemiddel. Banen er indtegnet på et kort med et antal "poster", som skal findes i den rigtige rækkefølge i skoven.
Aktiviteterne koncentrerer sig om:
Afholdelse af jernbanemesterskaber i orientering hvert forår.
Deltagelse i USIC- mesterskaber i orienteringsløb.
Det årlige efterårsløb.
Hygge og samvær i forbindelse med ovennævnte.
Orienteringsafdelingen er gennem Jernbanefritid tilsluttet Dansk Orienteringsforbund under Dansk Idrætsforbund.
De fleste deltagere er aktive orienteringsløbere i lokale danske orienteringsklubber.
Det er dog ingen forudsætning for at være med. Orientering er sund motion for både hjerne og hjerte, og der er baner for både begyndere, børn og de mere rutinerede.
Hvis det at løbe virker afskrækkende, er man også velkommen til at gå ruten igennem.